Nej, jeg kan ikke leve af at være forfatter. I hvert fald ikke økonomisk. Det går omtrent i 0, og de måneder, der er et overskud, så er det stadig ikke nok til en tur på en billig restaurant med mine nærmeste. Men mens jeg ikke kan leve af det økonomisk, så kan jeg muligvis dø af IKKE at være forfatter. Menneskeligt, åndeligt, kognitivt.
At skrive en bog og udgive den indeholder så mange doser dopamin, at det nærmest kan betragtes som selvmedicinering. I den forstand er forfatteriet mit "drug" og min afhængighed (jeg har en mindre erkendt afhængighed af chokolade og stærk lakrids), og formentlig vil jeg blive ved at skrive så længe der er idéer i mit hoved. Jeg gad godt være den første 130-årige, der udgiver en bog.
En af de ting, der sender lykke gennem alle hjernecellerne på en gang, er at lave pligtaflevering. Tænk at så kedeligt et ord kan betyde noget fantastisk. Grundlæggende hader jeg ordet "pligt". Addvv, faktisk, når jeg det meste af mit liv er stukket af fra sure pligter, indtil de har indhentet mig. Men som udgiver handler det ganske enkelt om, at hver eneste udgivelse skal registreres i Det Kongelige Bibliotek. Og se, så sker der pludselig noget.
Det Kongelige Bibliotek.
Med lidt god vilje forestiller jeg mig konger og dronninger, prinser og prinsesser, en enkelt hofnar - naturligvis - vandre gennem gangene i glimtende skrud og betragte de kilometerlange gange med bogreoler. Blandt bøgerne står H.C Andersen, Piet Hein og Bjarne Reuter. Stuvet ind i et lille hjørne står mine beskedne udgivelser og har lyst til at springe ud fra reolen og ned i favnen på de kongelige.
Lidt kongelig kan man således godt føle sig.
Mens jeg føler mig lidt kongelig, pakker jeg to eksemplarer af udgivelsen i en boblekuvert og hæfter pakkelabel på. Sådan en får man ovenikøbet til hver udgivelse med ISBN-nummer. Så slipper jeg for at betale portoen, hvilket ville sende mit regnskab direkte i minus. Når jeg først har bøvlet med printeren, plastiklomme og pakketape, kommer dopamineksplosionen i det sekund, jeg limer kuverten sammen og gør den klar til drop-off.
Følelsen varer ved en tid, hvorefter jeg kaster mig over skriveriet hen mod den næste udgivelse. Jeg er allerede kvartvejs, skriver jeg hermed og letter på dronningekronen.
Tilføj kommentar
Kommentarer